Medlemmer
Vi samler virksomheder, der arbejder med at genoprette og forbedre det danske havmiljø gennem vidensbaserede og praktiske løsninger.
WSP Danmark
WSP Danmark arbejder med marinbiologi, naturforvaltning og miljøfaglig rådgivning med udgangspunkt i et solidt datagrundlag og tværfagligt samarbejde. Formålet er at understøtte beslutninger og projekter, der tager hensyn til sårbare marine økosystemer.
Vores faglige miljø dækker havmiljø, marine habitater, havpattedyr, fisk og bundfauna. Vi bidrager med miljøvurderinger, feltundersøgelser og analyser, som kan bruges af myndigheder, organisationer og erhvervsaktører i fælles processer. WSP udfører selv prøvetagning og har bl.a. indgående erfaring med habitatkortlægning af danske havområder med sidescansonar, dykkere og kamera.
Derudover har WSP erfaring med etablering af mere end 20 danske stenrev fra ansøgning om tilladelse til udlægning af sten samt monitering.
Med både nationale og internationale fagmiljøer kan WSP deltage i samarbejder, hvor viden, data og metoder samles og udvikles på tværs – med fokus på at skabe et bedre grundlag for marin naturgenopretning og forvaltning af havmiljøet.
Læs mere: WSP | Global ingeniør- og rådgivervirksomhed | WSP